Valby Sogns menighedsråd

En større indvendig og udvendig renovering

Kirken har været gennem en større indvendig og udvendig renovering, hvor vi har stået for stilladser på begge projekter. Det indvendige arbejde er overstået, mens det udvendige stadig er i gang. Til det udvendige projekt, hvor det er murere, der arbejder på facaden, som indeholder mere end 200 forskellige slags sten, har vi efter murerens ønske anvendt et let facadestillads med plastik og klimaskærme.

Et Allround stillads kunne også have været en løsning her, men kunden foretrak et let facadestillads, og vi vurderede, at denne løsning var en fin løsning i forhold til sikkerhed og kvalitet. Kirken hører til blandt de smukkeste i landet, og vi er stolte over at få lov til at arbejde med så historisk en bygning.