Rodahl - Medarbejderprofil Nabil Korkaz

Nabil havde ingen tidligere erfaring med stilladser

Nabil Korkaz blev ansat i Rodahl Stilladser A/S i 2015, hvor han efter en oplæringsperiode blev tilbudt en læreplads. Efter en lære- og uddannelsesperiode på to år blev han udlært som stilladsmontør i 2018. Før tiden hos Rodahl Stilladser A/S kørte han sygetransport og havde ingen erfaring med stilladser.

»Jeg var ikke tilfreds med at sidde bag rattet så mange timer i løbet af en dag. Jeg havde mere brug for at røre mig, og det får man gjort som stilladsmontør. Jeg var fra dag ét utrolig glad for Rodahl Stilladser, og efter noget tid i stilladsbranchen kunne jeg godt se, at Rodahl Stilladser er en rigtig velfungerende arbejdsplads.«

Rodahl Stilladser som arbejdsplads

Nabil Korkaz peger blandt andet på, at Rodahl Stilladsers bil- og udstyrspark er en af de mest moderne i hele branchen. Hele matriklen er ligeledes dejlig stor, og der er masser af plads til dem, som skal læsse af og på hver dag. Hjælpemidlerne er i top i form af trucks og kraner og så videre. Alle lastbiler er desuden monteret med nye og moderne kraner, som rækker helt fra otte ton til 30 ton. Alt stilladsudstyret bliver konstant skiftet ud, så udstyret hele tiden er opdateret og er det bedste på markedet.

»Som arbejdsplads er det den bedste, jeg nogensinde har haft. Udstyr og materiale er noget, man kan betale sig til, men det er kollegerne i Rodahl Stilladser, helt fra ejere til konduktører, kontordamer, mekanikere, montørerne og pladsmændene, der gør virksomheden speciel. Det er kollegerne, der gør, at alting bare spiller i hvert eneste henseende, og det betyder, at vi altid kan levere arbejde af højeste kvalitet. Al den erfaring, der er i Rodahl Stilladser, gør, at ingen opgave er for stor eller for kompliceret. Hele mentaliteten omkring, at ingen opgave er for svær, gør, at jeg personligt har fået en enorm viden omkring stilladser og stilladsmontering.«